Bliv en del af flokken – få 10% rabat

april, 2022

Myter om hvalpefodring

Alvar løser her, sammen med dyrlæge Henna, 11 myter om hvordan man bør fodre sin hvalp.

Myter om hvalpefodring

Hvalpetiden kan nemt skabe usikkerhed og bekymring om selve fodringen – og dette gør sig ikke kun gældende for førstegangs hundeejere. Der er mange forskellige meninger og synspunkter om hvordan man bør fodre sin hvalp og ofte efterlades forskningsbaseret viden i hænderne på hundeejeren selv. Alvar løser her, sammen med dyrlæge Henna, 11 myter om hvordan man bør fodre sin hvalp.

Myte 1: Skal man give hvalpefoder?

Folks øgede interesse for deres egen kost, råvarer og næringsstoffer afspejles også i deres interesse for deres egen hunds foder. Alligevel bliver der ofte spurgt, om hvalpe virkelig har brug for en anden foderblanding, eller om de blot kan blive fodret med den samme foderblanding som den ældre hund i hjemmet.

En hvalps ernæringsbehov adskiller sig dog fra den voksne hund. Hvalpe har et større proteinbehov, og derudover spiller den rette tildeling af energi og mineraler til knoglevækst en essentiel role for en optimal vækstperiode. En velsammensat fuldfoderblanding for hvalpe, tager også hensyn til andre særlige behov.

”Højkvalitets ernæring i hvalpeperioden sikrer ikke kun en optimal vækst, men understøtter også hvalpens udvikling på mange andre måder – de rigtige fibre sikrer blandt andet dannelsen af fordelagtige bakteriestammer i tarmsystemet og styrker tarmens immunitet. Fedtsyrer, især EPA og DHA, understøtter udviklingen af hvalpens hjerne og nervesystem,” fortæller Alvars dyrlæge, Henna

“Det er en god idé at vælge et fuldfoder til din hvalp, som indeholder EPA og DHA, for eksempel fra koldpresset lakseolie.”

Alvars nul-emission tørfoder-serie har på nuværende tidspunkt 4 forskellige opskrifter, der er designet specifikt til at opfylde hvalpens behov. Den største forskel på disse opskrifter, er energi- og fedtindholdet i produkterne. Læs mere om Alvars hvalpe her.

Alvar har 4 nul-emission foderblandinger specieltdesignet til hvalpe

Myte 2: Hvor mange gange om dagen skal hvalpen fodres?

Antallet af gange en hvalp bør fodres dagligt, bør tilpasses i henhold til hvalpens vækststadie.

En nyadopteret hvalp kan fodres 3-4 gange om dagen. “Fordøjelsessystemet føles bedre, og hvalpens energiniveau forbliver mere jævnt, da den modtager små portioner flere gange dagligt” siger Henna.

“Hvalpen har et højt energibehov, men dens mave er stadig lille. En for stor portion kan derfor forårsage fordøjelsesproblemer og ubehag.”

Myte 3: Fortæller fodringsanvisningen på bagsiden af foderposen, hvor meget en hvalp bør spise om dagen?

Fodermængden til hvalpe bør påbegyndes i henhold til fodringsskemaet oplyst af foderproducenten. Denne vejledning tager udgangspunkt i hvalpens beregnede energi- og næringsbehov, og er derfor et godt udgangspunkt for fodermængden.

Hvalpens energibehov ændrer sig under væksten. Alt efter hundens race, peaker energibehovet i 4-8 måneders alderen, hvorefter det gradvist stabiliserer sig. Det er derfor nødvendigt at kontrollere mængden af hvalpens fodermængde cirka månedligt, afhængigt af hvor i vækststadie hvalpen befinder sig.

Bemærk dog, at fodringstabellerne er vejledende. Det vigtigste er, at hvalpen er livlig, pelsen er skinnende og vægten er normal.

Alvars hvalpefoder kommer med vejledende fodringstabel, tilpasset behovet for en hvalp i vækst.

Myte 4: Er en buttet hvalp bedre end en slank?

Ville det ikke være mere sikkert at have en buttet hvalpe fremfor en slank? Den nævnte påstand kan for nogle være en ide om, at en ekstra kropsmasse vil beskytte den lille søde hvalp mod stød, og de ekstra kilo på sidebenene vil understøtte væksten.

”Hvis en hund er overvægtig som hvalp, har det vist sig, at den er tilbøjelig til også at tage ekstra på i voksenalderen. Hvalpens overvægt sætter også det udviklende skelet på prøve og kan dermed bringe en optimal udvikling i fare,” siger Henna, Alvars dyrlæge. “Derfor anbefales det, at en hvalp i vækst er slank frem for buttet.”

Det er normalt for den yngre hvalp at være let oppustet efter at have spist og ofte ikke en anledning til at man som hvalpeejer bør bekymre sig.

At forhindre en hund i at tage for meget på i vægt, er vigtigt som hvalp.

Myte 5: Er det kedeligt for hvalpen at spise tørfoder?

Individuelle præferencer styrer naturligvis valget af foder og hvad hvalpen synes er lækkert. Råvarer af høj kvalitet er udgangspunktet for velsmagende mad. De temperaturer, der bruges i tilberedningsprocessen og belægningen af stykkerne, samt den korrekte opbevaring af maden, påvirker resultatet af smagen. Selvfølgelig påvirker størrelsen og teksturen af foderpillerne også vurderingen hos den store madkritiker. Hos Alvar maksimerer vi smagen af alle vores nul-Emission opskrifter!

Myte 6: Skal hvalpe fodres varierende?

Hvalpen kan godt spise den samme foderblanding gennem hele dens vækstperiode. Det er ikke nødvendigt at skifte blandingen. For at udvikle gode spisevaner, kan det dog være en god idé at tilbyde foder med forskellige sammensætninger og lidt forskellige ingredienser fra gang til gang i vækstperioden, så både hvalpens smagsvaner og tarmsystem tilpasser sig til forskelligt foder.

Alle foderskift bør ske gradvist og langsomt, for at undgå mavebesvær på grund af en hurtig ændring i kosten.

“Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er der ingen grund til at variere kosten, da hvalpen får alt, hvad den har brug for fra en fuldfoderblanding designet til dens behov,” siger dyrlæge Henna.

Myte 7: Jo mere kød i hundefoder jo bedre?

Hunde har brug for den rigtige mængde energi og alle de livsnødvendige næringsstoffer fra deres kost såsom protein, fedtsyrer og mineraler. Ernæringsbehov er således ikke defineret ud fra råvarer som “kød”, men ud fra næringsstoffer som protein. Næringsstoffer fås fra en række forskellige plante og animalske kilder. Det er muligt at give sin hund en afbalanceret komplet kost selv uden kød.

Ofte, når man taler om at fodre en hund, hører man en henvisning til slægtskabet mellem hunden og ulven og det faktum, at hunden primært ville have brug for masser af kød fra sin kost. Ifølge den videnskabelige klassifikation tilhører hunden sekten ‘carnivora’, det vil sige rovdyr, og hunden og ulven tilhører begge hundeslægten (canis). Men siden dens domesticering har hundens stofskifte og ernæringsbehov ændret sig væsentligt fra ulven. En af de største ændringer i hundens gener, er deres forbedret evne til at fordøje og udnytte kulhydrater i deres stofskifte.

Myte 8: Skal hundefoder være kornfrit?

I modsætning til en af de nuværende opfattelser af fodertendenser, er kornfrit ikke i sig selv en absolut næringsværdi. Det vigtigste er, at foderet indeholder alle de næringsstoffer din hund har brug for, i den rette mængde og er sammensat af letfordøjelige og højkvalitets ingredienser.

Det energirige kulhydrat i hundefoder er oftest stivelse fra for eksempel korn eller kartofler, som hunden kan udnytte effektivt som energikilde. Ved indtagelse nedbrydes stivelsen og optages fra tarmen som glukose. Glukose, såvel som dens laringsformer glykogen i muskler og lever, bruges især som hurtig energi.

Hver hund er dog unik, og hvis visse kornsorter ikke passer til den individuelle hund, af den ene eller anden årsag, kan korn sagtens blive udeladt fra kosten.

Alvars nul-emission tørfoder består blandt andet af miljøvenlige nordiske kartofler og havre som kulhydratkilde. I vores kornfrie opskrifter er det kartoflen, der fungerer som kulhydratkilde (du kan helt selv fravælge opskrifter, der indeholder korn når du gennemgår foderguiden). Vidste du, at alle vores lækre godbidder og snacks også er kornfri?

Myte 9: Vil hvalpens foder ændre sig med alderen?

Fodring af hvalpen har også betydning ud over dens alder. En hunds voksne størrelse bestemmer de særlige behov i dens vækstsæson.

“Især for de større hunderacer er korrekt fodring under hvalpeperioden essential for hvalpens fremtidig helbred,” siger dyrlæge Henna. Ifølge hende er større hunderacer normalt genetisk disponeret for vækstforstyrrelser, men det er heldigvis muligt at understøtte en balanceret vækst gennem fodringen.

Hvalpens voksne størrelse bestemmer energibehovet under vækstperioden. Henna anbefaler at give sin hvalp hvalpefoder indtil slutningen af vækstperioden. Små hunderacer anses som voksne omkring ti måneders alderen og de helt store racer i en alder af næsten to år. Skeletmuskulaturens udvikling fortsætter selv efter dette.

Myte 10: Hvornår bør man skifte fra hvalpefoder til voksenfoder?

Hvalpefoder kan blive udskiftet med voksenfoder, når hvalpens skelet har opnået sin voksen størrelse og ikke længere har brug for ekstra energi til at understøtte væksten. Naturligvis udvikler hvalpens muskulatur sig ofte stadig betydeligt.

Skiftet fra hvalpe- til voksenfoder er en god anledning til at gennemgå din unghunds ernæringsbehov og vælge det helt rigtige foder til at understøtte hans eller hendes individuelle behov. For små aktive hunde, kan hvalpefoder eksempelvis være velegnet til voksenlivet på grund af energiindhold og næringsstofsammensætning, så længe fodermængden er tilpasset hundens individuelle aktivitet og behov i slutningen af vækstfasen.

Synes du at overgangen fra hvalpefoder til voksenfoder er lidt udfordrende? Du kan booke gratis ernæringsrådgivning hos Alvar eller gå til vores foderguide, hvor du vil modtage en individuel fodringsanbefaling til din hund!

Myte 11: Hvor mange godbidder må en hvalp få?

Tildelingen af godbidder, tyggeben, madrester og andre lækre snacks, bør ifølge anbefalingerne ikke overstige mere end 10% af hvalpens daglige energibehov. I dette tilfælde er der nemlig typisk ikke behov for at se nærmere på hvalpens næringsindtag.

Alvars chicken nuggets er specielt designet til brug under hundetræning. De benformet godbidder kan nemt knækkes til mindre bidder.

Alvars tørret fiskehoveder er et sundt alertantiv til en lækker delikatesse, da posen indeholder 100% tørret ferskvandsfiskehoveder.

Alvars toppers med kylling eller ferskvandsfisk giver god smag til tørfoderet og fungerer yderlig godt til brug i forskellige aktiveringslege.