Bliv en del af flokken – få 10% rabat

februar, 2023

Vægttab og vægtkontrol for hunde

Hvornår er en hund overvægtig, hvad skal man overveje, når hunden skal tabe sig og hvad betyder hundens vægtkontrol? Alvars dyrlæge Henna giver gode råd.

At kontrollere hundens vægt er en forudsætning for dens velvære og levetid. Det er derfor meget vigtigt altid at være opmærksom på din hunds vægt, helt fra hvalp til senior. Alvars dyrlæge, Henna, forklarer her de negative effekter, som overvægt kan medføre hos hunden og hvad man skal overveje hvis man ønsker, at sin hund skal tabe sig og hvordan man kontrollerer sin hundes vægt.

Overvægt hos hunden

Fedme er i dag et af de mest almindelige helbredsproblemer hos hunde, da op mod halvdelen af ​​alle hunde er let overvægtige eller fede.

Der er mange negative effekter for hunden hvis den er overvægtig. Overvægt er kendt for at forårsage blandt andet ledsygdomme, problemer med det kardiovaskulære system og insulinresistens. Kronisk inflammation forårsaget af overvægt kan vise sig som betændelse med forskellige symptomer og svækket immunforsvar. En overvægtig hunds forventede levetid er også kortere sammenlignet med en normalvægtig hund.

Er min hund overvægtig?

Hvis du spekulerer over hvad din hunds idealvægt er, kan du sammenligne din hund med hunde af samme race og køn. Hundens nuværende vægt kan også sammenlignes med slutstadiet af din hunds væksperiode, hvor der forhåbentlig endnu ikke var akkumuleret ekstra vægt. Disse oplysninger er tilgængelige f.eks. i dyrlægens arkiv eller gemt i forbindelse med din hunds årlige vaccinationsbesøg. En vigtig måde at vurdere en hunds idealvægt på er, udover at veje den, også ved at udføre en såkaldt kropstilstandsvurdering.

Hos en hund med normal vægt er taljen tydeligt synlig, når den ses ovenfra. Hvis du ser fra siden, stiger mavelinjen. Der kan være et lille lag underhudsfedt på ribbenene, men du skal kunne mærke ribbenene, når du trykker let. Kropstilstand eller kropstilstanden (BCS, body condition score) kan klassificeres på en skala fra 1-9.

På en skala fra 1-9 er klassen for en normalvægtig hund mellem 4 og 5. Går hunden ned eller op et trin på skalaen, vurderes vægten at ændre sig med omkring 10 %.

Det betyder f.eks. at en hund, hvis kropstilstand svarer til tallet 7, formentlig er omkring 20 % overvægtig.

Du kan sammenligne hundens aktuelle vægt med data fra hundens 1-årige dyrlægeundersøgelse

Slankekure til hunde

Kosten spiller naturligvis en stor rolle, når det kommer til hundens vægtkontrol. Ifølge studier bør diætfoder til hunde have et lavt fedt- og kalorieindhold for at begrænse energiindtaget, men også nok protein til at vedligeholde hundens muskelmasse under vægttabet, samt et højt fiberindhold for at understøtte mæthedsfornemmelsen.

Ved vægttab begrænses energiindtaget, så hunden forbruger mere energi, end den får fra sin mad. Det korrekte energibehov afhænger af hundens størrelse og hvor svært overvægtig hunden er. Det nemmest råd, er at følge doseringsanvisningen på foderemballagen. Foder beregnet til vægtkontrol bør også have doseringsinstruktioner for hunde der har brug for et lavere energibehov. Ud fra doseringstabellen vælges doseringen altid efter hundens ønskede idealvægt. Et større vægttab bør laves i samarbejde med en dyrlæge, da dyrlægen også kan hjælpe med at bestemme den korrekte dosering af foder.

Hvilken slags foder skal jeg vælge til min hund, der skal tabe sig?

Blandt de forskellige fuldfoderblandinger der findes til hunde er der en lang række muligheder beregnet til vægtkontrol. Fra disse foder kan hunden nemt få alle de næringsstoffer, den har brug for.

Dåsefoder med højt vandindhold kan være med til at mindske portionens energiindhold og kan kombineres med passende tørfoder, hvis det er nødvendigt.

Alvars tørfoder Slender er et godt foder til en hund med en bundløs mave. Opskriften er lav i kalorier og lav i fedt, for at hjælpe med vægtkontrol. Foderet er fiberrigt og holder dermed sulten i borte.

Alvars tørfoder Delight er også et let og mættende foder til hunden, der har taget lidt ekstra på og har en tendens til let at tage på i vægt.

På foderposen til disse opskrifter finder du en vejledende doseringstabel til vægtkontrol.

Tjek vores opskrifter specielt designet til vægttab og vægtkontrol!

Alvars foderposer har fodertabel til vægtkontrol

Få styr på fodringsmetoderne

Udover kosten er de rigtige fodringsmetoder og rutiner vigtige, når hunden skal tabe sig. Den daglige mængde mad skal afvejes omhyggeligt. Ansvaret for fodring af hunden kan f.eks. overlades til et enkelt familiemedlem, så portionsstørrelser af mad forbliver korrekte.

Det kan betale sig at opdele den daglige foderportion i mindst to fodringstider om dagen, for at bevare en mere jævn mæthedsfornemmelse. Til hunde, der er meget glubske og spiser deres mad hurtigt, bør du overveje at bruge en hundemadsskål eller aktiveringslegetøj der bremser spisningen, da mæthedsfornemmelsen har længere tid til at danne sig, hvis hunden spiser langsommere.

Kan jeg give godbidder hvis min hund er på slankekur?

Mængden af ​​andet end hundens rigtige foder (f.eks. godbidder) bør ikke overstige 10 % af det daglige energiindtag.

Hvis godbidder indgår i hundens kost, f.eks. i forbindelse med træning skal de kalorier den får fra godbidderne fratrækkes dens daglige energiindtag og den øvrige fodermængde nedsættes tilsvarende. Selv kalorierne i f.eks. tyggeben skal tages i betragtning i hundens daglige fodermængde.

Et tip er at prøve, om hundens foder kan være tilstrækkelig nok til at motivere din hund under træningen fremfor at benytte godbidder. Så bliver det nemmere for dig at tælle og trække mængden af ​​foder, der bruges under træningen direkte fra den daglige foderportion. Alternativt kan du prøve at vælge en hundegodbid med lavt kalorieindhold.

Til dette formål kan du benytte vores Nugget godbidder eller Fish & Chips godbidder.

Det kan betale sig at holde styr på hundens vægt helt fra hvalpetiden

En sikker måde for hunden at tabe sig på

Bemærk, at vægttab er en langsom proces. Et sikkert vægttab er omkring 0,5-1 % om ugen. Hurtige diæter er ikke gode for hunde!

For at hunden kan tabe sig sikkert, skal diæt og fodring være i overensstemmelse med foderets doseringstabel og eventuelt dyrlægens anvisninger.

Tilstrækkelig motion og aktivitet understøtter hundens vægtkontrol og sikrer også, at musklerne vedligeholdes under ethvert vægttab. Har du en meget overvægtig hund, bør du øge motions- og aktivitetsniveauet langsomt. Som aktivitetsform er det godt at vælge muligheder, der er skånsomme for leddene, såsom svømning.

Undgå overvægt hos hunden

At forebygge vægtøgning er altid nemmere end vægttab, så derfor bør du følge hundens vægt og kropstilstand nøje og tilpasse fodringen, så den ekstra vægt aldrig når at ophobe sig. Vægtkontrol er vigtig allerede i hundens vækstperiode. Hunde, der er overvægtige som hvalpe, har vist sig at have en større tendens til at blive overvægtige også som voksne.

Et andet vigtigt punkt, hvor vægtkontrol kan være nødvendig, er efter en kastration eller sterilisering, hvorefter hunde har en tendens til at tage på i vægt, og fodringen bør tilpasses derefter og overvåges mere nøje.